Forside /
23. marts 2017

Faderrollen er afgørende for lavtuddannede

Fædre med lav uddannelse mister tilknytning til arbejdsmarkedet, når deres børn bliver anbragt. For fædre med lang uddannelse gælder det modsatte, viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Stockholms Universitet.

Skrevet af Ronja Pilgaard

Når børn anbringes uden for hjemmet, er det ikke kun børnenes livssituation, der undergår en drastisk ændring. Fædre med lav uddannelse oplever en øget risiko for at forlade arbejdsmarkedet og overgå til passiv offentlig forsørgelse, når deres børn bliver anbragt.

Faldet i arbejdsmarkedstilknytning sker, efter anbringelsen er iværksat, og indtræffer også for fædre, der ikke boede sammen med deres børn, inden anbringelsen startede. Anbringelser uden for hjemmet medfører altså yderligere samfundsmæssige omkostninger ud over de udgifter, der er forbundet med selve anbringelsen.

Det viser ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Stockholms Universitet, der for perioden 1995-2005 har sammenlignet niveauet af passiv forsørgelse hos fædre før og efter, de har fået anbragt deres børn. Brødre, der ikke har fået anbragt deres børn, er blevet brugt som kontrolgruppe.

Resultaterne viser, at fædre, som ikke havde færdiggjort 9. klasse, oplevede en stigning på cirka 7 procentpoint i risikoen for at være på passiv offentlig forsørgelse efter, at deres børn blev anbragt. For fædre, som havde færdiggjort til og med 9./10. klasse, var stigningen på 4 procentpoint. Fædre, som havde højere uddannelse, oplevede enten kun meget små stigninger eller ligefrem fald i deres risiko for at være på offentlig forsørgelse uden for arbejdsmarkedet.

Derfor falder de fra
Studiets forfatter, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og lektor i sociologi ved Stockholm Universitet, Peter Fallesen, fremhæver tre sandsynlige forklaringer på, hvorfor netop de lavtuddannede fædre er mere tilbøjelige til at forsvinde ud af arbejdsmarkedet:

– Mænd, der oplever at få anbragt deres børn, har oftere færre elementer i deres liv, som knytter dem til samfundet, end andre mænd har. Det gælder nok mere for de lavtuddannede end for andre. Og netop faderrollen er et element, der kan opretholde tilknytningen for mænd med få personlige ressourcer. Internationale studier peger på, at når ens barn bliver anbragt, oplever man et brud med den rolle, og dermed er der mindre i ens liv, der kan fastholde en på arbejdsmarkedet, siger han.

Samtidig kan de jobtyper, som lavtuddannede mænd besidder, også spille ind:

– Sat på spidsen kan man sige, at de lavtuddannede er mere tilbøjelige til at arbejde i jobs, hvor der er meget direkte supervision og dag-til-dag-opfølgning. Hvis deres arbejdsindsats eller adfærd ændrer sig i en kortere periode i kølvandet på deres barns anbringelse, er der en højere sandsynlighed for, at det får konsekvenser, end hvis de arbejder i en stilling, hvor supervisionen er mindre direkte, og hvor en periode med et dyk i indsatsen, derfor er mindre synlig, forklarer Peter Fallesen.

Fra ledighed til passiv forsørgelse
Årsagen til børnenes anbringelse er heller ikke uden betydning. Tidligere forskning fra Rockwool Fonden har vist sammenhæng mellem ubehandlede adfærdsproblemer og risikoen for, at et barn bliver anbragt.

– I Danmark bliver mange børn anbragt med forældrenes samtykke. Nogle af de familier kan have haft så svært ved at håndtere deres børn, at anbringelsen kan være med til at øge forældrenes personlige overskud. Hvis den slags anbringelser er mere udbredte blandt de højtuddannede end blandt de lavtuddannede, kan det være en af årsagerne til, at vi ser mindre, og for nogen uddannelsesgrupper ligefrem positive, effekter på tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger Peter Fallesen.

Af studiet fremgår også, at de berørte fædre først oplever stigende ledighed efter anbringelsen og derefter overgår til passiv forsørgelse. Og endelig ser man, at hvorvidt fædrene lever sammen med barnets mor, med en anden partner eller alene, når anbringelsen sker, ikke betyder noget for, hvordan fædrene reagerer på anbringelsen.

 Kunne du lide det, du læste? Skriv dig op til vores daglige nyhedsbrev her

Bæredygtig Business

/

Udvikling

Gellerup ad nye stier
Ghetto. Smag på ordet. Vend det i tankerne, og prøv at spørge dig selv, hvad en ”ghetto” egentlig er. Spørgsmålet er, om den overhovedet findes.

Bæredygtig Business

Mondragon- en global socialøkonomisk kæmpe
Verdensomspændende kooperativ med rødder i Spanien har økonomisk og social succes.

Værktøjskassen

Forskning: mål din virksomheds sociale effekt

Værktøjskassen

Gode penge på dagsordenen i England

Bæredygtig Business

Ny aftale om elbiler skal sætte strøm til salget

Udvikling

Ny database over social innovation i Europa

Bæredygtig Business

Kultur giver kontant succes

Politik

/

Udvikling

Kongelig kasse til socialøkonomiske virksomheder

Bæredygtig Business

/

Udvikling

Fremtidens boliger til hjemløse og studerende

Bæredygtig Business

Skrald får ofte nyt liv

Politik

Kontanthjælpen er den mest upopulære velfærdsydelse

Udvikling

Vestligt genbrugstøj ødelægger afrikas tøjindustri

Politik

/

Udvikling

Den Europæiske Socialfond fylder 60 år

Politik

Minister: Det er helt efter bogen

Politik

Faderrollen er afgørende for lavtuddannede

Bæredygtig Business

København stopper ekstern kontrol af social dumping

Bæredygtig Business

Lederne investerer millionbeløb i socialøkonomisk virksomhed

Udvikling

Kronisk syge presser kommunekasserne

Bæredygtig Business

Funder plejecenter får ledige i job

Bæredygtig Business

/

Politik

Mere IT-sikkerhed giver Danmark erhvervsfordel