Forside /
28. august 2017

Gellerup ad nye stier

Ghetto. Smag på ordet. Vend det i tankerne, og prøv at spørge dig selv, hvad en ”ghetto” egentlig er. Spørgsmålet er, om den overhovedet findes.

Skrevet af Jannik Stanley Nielsen

Ghettofortællingen. Hvad er det? Er det en forestilling om, hvordan et givent område er – eller er det et kunstigt begreb, udviklet af en fælles vedtaget fortælling uden hold i virkeligheden? Er det et bureaukratisk begreb, defineret af embedsmænd og Djøf´ere, som bruger forskellige administrative terminologier for at kunne lave en såkaldt ghettoliste og fodre partier med politiske dagsordner? Er det et medieskabt bekvemmelighedsord, som understøtter en falsk fortælling? Sandheden er, at det slet ikke findes. ”Ghettoen” eksisterer ikke.

I hvert fald ikke, hvis du spørger firetrediveårige Nikolaj Sørensen, som er selvstændig konsulent og bor på Gudrunsvej i Gellerup i Brabrand i det vestlige Aarhus med sin familie. Området er midt i en massiv forandringsproces, som strækker sig over de næste mange år. Hele blokke bliver revet ned, nye skyder op, der bliver opført et helt nyt domicil til Aarhus Kommune, som samler cirka 1000 ansatte fra Teknik og Miljø, erhvervslivet investerer, der kommer nyt bibliotek og kulturhus, en spritny kunstgræsbane er anlagt, et sport- og kulturcampus vokser frem, nye veje og boulevarder snor sig gennem kvarteret, et vandfald skal byde velkommen og en ny byport med indsigt til Gellerup og udsigt til Aarhus bliver opført midt i en boligblok. Brabrand Boligforening opfører også et nyt hovedkvarter midt i området – og meget, meget andet, blandt andet en gennemgribende renovering. For hele fortællingen om Gellerup skal nemlig laves om. Fra såkaldt udsat område til attraktiv bydel.

Der ligger 1448 lejemål i Gellerup og 624 i Toveshøj, hvor ca. 6000 mennesker fra 80 forskellige nationaliteter har deres liv og dagligdag – en hverdag, som Nikolaj og hans kæreste Caroline og deres to børn Otto og Dora elsker at være en del af. De flyttede til Gellerup i 2011 og har i dag en femværelses lejlighed på 129 kvadratmeter med et rigt fællesskab omkring sig. En varme og imødekommenhed, som de oplevede fra første færd.

Åbne døre
”Vi havde oprindeligt en drøm om at flytte ind i et nedlagt landbrug, når vi skulle videre fra vores studiebolig. Det gik ikke, og så kom Gellerup på banen – mere eller mindre ved en tilfældighed. Vi gik nemlig til babysvømning herude med Otto, og vi følte straks, at vi kom ind i et behageligt, åbent og grønt område, hvor vi trådte ind i en masse fred og ro. Her var tillidsvækkende og åbent – åbne altaner, åbne døre, åbne hjerter og hjem. Vi fik med andre ord et virkelig positivt indtryk fra start. Vi endte med at flytte herud, ret overbeviste om, at ghettofortællingen ikke viste et dækkende billede af området. Og vi gjorde det, fordi vi valgte at stole på det, som vi kunne se og opleve med vores egne øjne, ører og sanser. Man kunne tro, at vi gjorde det som et socialpolitisk statement, at vi valgte Gellerup til, fordi vi havde en dagsorden og ville bevise noget, men vi har ikke valgt Gellerup til som sådan – vi har bare ikke valgt det fra. Det var meget enkelt: Vi skulle bare have et sted, hvor der var rart at bo. Og det har vi i den grad fundet”, siger Nikolaj Sørensen, og vinker og siger hej, da en forbipasserende hilser på ham. I øvrigt cirka person nummer 15, som udveksler hilsner med Nikolaj, mens vi går rundt i kvarteret i en times tid.

Ad nye stier
En del af vores vandretur foregår på ret ujævne stier, omgivet af gravkøer og stilladser i horisonten. Og det er der en god grund til: den enorme forandringsproces som området gennemgår, er langt fra færdig, selv om der bliver bygget, asfalteret, udjævnet og projekteret for fuldt drøn, stort set overalt.

Mange af projekterne har også midlertidig karakter og tjener som overgangsordninger – et led i transformationsprocessen, som understreger dynamikken og foranderligheden ved at være midlertidige. Men de midlertidige projekter er blot en del af større helhed, som samlet set skal være med til at ændre den ydre fortælling om Gellerup, forklarer boligsocial leder i Brabrand Boligforening, Kristian Bierring Lauritsen.

Forandring for fremskridt
”Lige nu arbejder vi med to helhedsplaner for området. En fysisk helhedsplan og en social helhedsplan. De nuværende planer udløber med udgangen af 2017, og så tager vi fat på en ny fireårig periode, hvor forandringerne for alvor tager fart. Selv om det er en ekstremt kompliceret proces, er bundlinjen alligevel forholdsvis enkel: De fysiske forandringer skaber sociale, økonomiske og kulturelle fremskridt. Så de hænger tæt sammen, og dynamikken fra den ene del giver fremdrift til den anden, kan man sige. Når det er sagt, kan det naturligvis være svært som beboer at se den umiddelbare værdi af noget, som er relativt diffust og ligger langt ude fremtiden, selv om forandringerne er fuld gang.

Der er dog alligevel ret håndgribelige forbedringer her og nu – vi renoverer for eksempel lejlighederne gennemgribende, og det betyder, at man får en næsten ny lejlighed til den samme husleje. Det er til at forstå, og beboerne har jo også selv været med til at vedtage det. Man kan sige, at vi har lavet en handel med beboerne: Det er ikke så fedt lige nu, til gengæld får de en helt ny renovering. Vi tager udgangspunkt i det, som beboerne har ejerskab til, og vi arbejder i det hele taget med ejerskab og kendskab til forandringerne gennem masser af dialog, beboerinddragelse og fortællinger.

I øvrigt har vi – midt i området – anlagt en helt ny kunstgræsbane som bliver brugt flittigt, og det har virkelig været et stærkt signal. Vi fik at vide, at vi nok skulle forberede os på masser af klager over, at der var lys på banen om aftenen og forskelligt andet – men der har ikke været én eneste klage, det har udelukkende været positivt. Vi har også iværksat mange, mange andre ting. Men hele idéen handler om at åbne op, lave nye og markant gennemgribende, progressive løsninger og at ændre den ydre fortælling om Gellerup som en isoleret ø til historien om en integreret og åben, attraktiv bydel. En autentisk historie, vel at mærke. Vi ændrer tingene både indefra og udefra”, siger Kristian Bierring Lauritsen.

Investeringer og ambitioner
En hel boligblok er allerede revet ned og virksomheder, Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening investerer massivt. Kort sagt er salg af uudnyttede arealer med til at finansiere den store renovering af lejlighederne. Godt og vel 30 procent af det samlede areal i Gellerupområdet er bebygget, hvilket betyder at der er masser af plads og luft til at udvide med nye projekter og bebyggelser af mange forskellige typer, uden at området bliver klemt eller presset.

Lige nu er der samlet set planer om godt 100.000 kvadratmeter nye bebyggelser, fordelt jævnt over hele området, og yderligere 50.000 kvadratmeter jord er til salg. Både pris og interesse er steget, fordi investorerne kan se perspektiverne for området, også som en god forretning og på længere sigt, nærmere betegnet i 2030, er det planen, at der skal bo godt og vel dobbelt så mange som nu, altså cirka 12.000. Det betyder også, at man i fremtiden kan købe sit eget hjem i Gellerup og være med til at investere i området. I det hele taget er investeringslysten og virketrangen stor i Gellerup. Og det bakker helhedsplanerne for området helhjertet op om, fortæller Nanna Kold, som er sekretariatsleder i Brabrand Boligforening.

”En helhedsplan skal imødekomme rigtig mange mennesker og interesser, og vi er bindeleddet mellem interesserne. Som sagt arbejder vi både efter en fysisk og en social helhedsplan, og den fysiske helhedsplan giver os netop nye sociale muligheder – det er en helhed. Uddannelse og beskæftigelse er vores hovedfokus, og det boligsociale fundament, som vi jo også udvikler sammen med beboerne, foreninger og virksomheder, er afgørende for, at vi kan nå vores fælles mål. Det betyder, at der også er indlagt sociale klausuler i aftalerne med virksomhederne. De skal tilbyde lærepladser og praktikpladser til unge fra området, som de ansætter.

Men det er ikke vigtigt, hvad man kalder det ene eller det andet. Det er lige meget hvad det hedder. Vi er bare interesserede i det, som virker. Og heldigvis er der rigtig mange ting, som virker herude, og der er en lang historie for selvstændig virksomhed og en stærk iværksætterånd herude. Vi bakker især op om det, vi kalder for hånd og handel – altså produktionsvirksomheder og håndværk af forskellig art, både fordi der er mange, som gerne vil den vej, og fordi, det er meget efterspurgt i Aarhus som helhed. Men vi støtter op om iværksætteri som sådan, og der sker en masse spændende indenfor fødevarer og kunst ”, fortæller Nanna Kold.

Virksomhed med ansvar
Nye småvirksomheder og initiativer dukker op overalt i Gellerup. Kontorfællesskaber, design, håndværk, vedligeholdelse af grønne områder og bygninger, kommunikation, journalistik og foto er bare enkelte eksempler på iværksætterånden, som trives i bedste velgående blandt borgere og erhvervsdrivende i området. En af dem, som har investeret både tid og penge, er Poul Pablo Nørgaard. Han har åbnet Sleep In Gellerup, et hostel på Gudrunsvej midt i Gellerup, sammen med sin kone Joan. Der er 49 sengepladser og 10 ansatte, som driver stedet sammen med modervirksomheden, City Sleep In på Havnevejen i det centrale Aarhus. Og det nye hostel er en succes, som efter en lidt langsom start bare er vokset og vokset. Under megen bevågenhed slog de 13. januar klokken 13.13 dørene op til gennemrenoverede lokaler.

”Vi åbnede med masser af positive forventninger, og de har vist sig at holde stik. Mange kunne ikke forstå, at vi ville åbne i et så ”farefyldt” område, men vi er simpelthen blevet taget så godt imod og har ikke oplevet andet end tryghed. For eksempel har vi lige fået en masse lokalt fremstillet æblesaft, friskpresset og produceret i Gellerup”, griner Pablo og fortsætter: ”Kirken, politiet, biblioteket, andre erhvervsdrivende, beboere og foreninger, besøgende og folk fra nær og fjern – alle har taget fantastisk imod os. Faktisk har vi ikke et eneste eksempel på ballade eller problemer, ud over et par overnattende polske håndværkere, som havde en let ophedet diskussion med et par gutter udefra. Det er sådan set det”, fortæller Pablo (som han kaldes i daglig tale), mens vi sidder i solen uden for hans hostel.

De primære kunder lige nu er håndværkere, som bor der i forbindelse med de mange nye anlægsprojekter i området, men kunderne kommer fra hele verden. Der har lige været en delegation på 50 personer fra Somalia, men også kunder fra hele Europa, USA og sågar Tokyo har booket plads. Virksomheden er drevet på markedsvilkår uden tilskud, og lever kun af de penge, som de selv tjener hjem på driften. Samtidig spiller det sociale ansvar en central rolle.

”Det sociale ansvar er faktisk det vigtigste. Vi hjælper folk i gang, og det er bare en fuldstændig integreret og naturlig del af vores måde at drive virksomhed på. Det kan man også mærke på ånden og samarbejdet, og samtidig er vi meget opmærksomme på at give noget tilbage til lokalområdet”, siger Pablo, som i samarbejde med lokale afholder en gratis udendørs endagsfestival med blandt andet sigøjnerjazz og mad fra Usbekistan.

Parret er så begejstrede for området, at de agter at blive. Lejemålet udløber i 2018, og bygningerne skal rives ned eller bruges til noget andet. ”Vi vil enormt gerne blive her, og vi agter at blive en del af den nye helhedsplan for området. Så vi tænker at starte et nyt hostel op i forbindelse med det nye sport- og kulturcampus, som bliver opført herude. Der er masser af perspektiv og muligheder i Gellerup”, siger Poul Pablo Nørgaard.

Community-kvaliteter
Den vurdering er Nikolaj Sørensen enig i. Hans to børn går i skole i og daginstitution i lokalområdet, og Dora på syv begynder i første klasse efter sommerferien i en klasse på 18, hvor alle hendes kammerater er tosprogede. En skole og en hverdag, som både hun og hendes forældre er glade for.

”Jeg er vokset op på landet med lærerforældre og har desuden været tilkaldevikar på fem forskellige skoler. Så jeg kender skoleverdenen indefra og ved desuden noget om, hvad tryghed i et lokalområde er og betyder. Så når man har den baggrund, jeg har, ved man også noget om, hvad man skal kigge efter i en skole, og det lyder måske af lidt – men vi så ingen sorte skomærker på væggene. Det er grundlæggende et godt tegn på en velholdt skole, hvor man tager miljøet og dermed eleverne alvorligt, et udtryk for respekt. Det er en kreativ skole med masser af musik. De besøger alle kulturinstitutioner i Aarhus Kommune, og de får varm mad hver dag.

Hele pakken som skolen tilbyder, er super god for børnenes dannelse. Og så har de det bare virkelig godt med hinanden og kan lide at gå skole. Når de får fri, kan de frit lege videre i området, og vi er altid trygge – for alle kender hinanden, og vi kan hurtigt finde hinanden, for alle ved, hvor alle er. Der er frihed til at være barn og lege – det er tryghed i en kendt verden. Og jeg kan genkende meget af det fra min opvækst, både i skolen og lokalområdet. Her er en slags tryg communityfølelse, lidt som i Alle Vi Børn Fra Bulderby eller Sonja Fra Saxogade”, siger Nikolaj Sørensen, som også holder meget af livet mellem blokkene.

”Folk er fantastiske til at bruge området rekreativt. Folk kommer ud og sidder på plænerne, snakker med hinanden, bruger hinanden. Det sker ikke i mange andre områder, men hey: her er grønt og smukt, og her dufter af kaprifolier og fuglene synger, mens vi passer vores kolonihaver, som ligger mellem blokkene. Så nej. Vi har ikke forholdt os til problemer, for vi har ikke oplevet nogen. Vi forholder os til hinanden”, siger Nikolaj Sørensen.  

Midt i trygheden forandrer området sig fysisk. Et af knudepunkterne er den midlertidige by Instant City, hvor mange kulturprojekter har deres base, sammen med foreninger og små virksomheder. Der bliver også anlagt et såkaldt verdensbad, nye søer, 800 meter boulevard, et cirkhus (ja, sådan staves det), som bliver en sammensmeltning af Gøglerskolen i Aarhus og Cirkus Tværs – og områdets populære og ambitiøse klatreklub får også nye og forbedrede rammer.

Læg oven i puljen, at området i forvejen huser et utal af sprællevende foreninger, har sin egen borgerredaktion, som skriver og producerer magasinet Skræppebladet, et mediehus, rådgivning for virksomheder, et træningsfællesskab, massage… og vi kunne blive ved længe. Og nå ja, har også lige været en kæmpe festival – ”Eutopia”- som betyder ”et smukt sted” på græsk. Over fem dage i slutningen af juli udfoldede der sig et storstilet kulturprojekt, som inkluderede mangfoldighed gennem forskelligartede kunstneriske oplevelser og møder, en gentækning af kulturen med mennesket i centrum, og meget mere.

Er du her endnu? Fedt. Så betyder det sandsynligvis, at du har tænkt lidt over hvad du har læst her. Og prøv så, nu hvor du alligevel er kommet så langt, at spørge dig selv hvad en ”ghetto” er – hvis den altså overhovedet findes.    

 

Bæredygtig Business

/

Udvikling

Gellerup ad nye stier
Ghetto. Smag på ordet. Vend det i tankerne, og prøv at spørge dig selv, hvad en ”ghetto” egentlig er. Spørgsmålet er, om den overhovedet findes.

Bæredygtig Business

Mondragon- en global socialøkonomisk kæmpe
Verdensomspændende kooperativ med rødder i Spanien har økonomisk og social succes.

Værktøjskassen

Forskning: mål din virksomheds sociale effekt

Værktøjskassen

Gode penge på dagsordenen i England

Bæredygtig Business

Ny aftale om elbiler skal sætte strøm til salget

Udvikling

Ny database over social innovation i Europa

Bæredygtig Business

Kultur giver kontant succes

Politik

/

Udvikling

Kongelig kasse til socialøkonomiske virksomheder

Bæredygtig Business

/

Udvikling

Fremtidens boliger til hjemløse og studerende

Bæredygtig Business

Skrald får ofte nyt liv

Politik

Kontanthjælpen er den mest upopulære velfærdsydelse

Udvikling

Vestligt genbrugstøj ødelægger afrikas tøjindustri

Politik

/

Udvikling

Den Europæiske Socialfond fylder 60 år

Politik

Minister: Det er helt efter bogen

Politik

Faderrollen er afgørende for lavtuddannede

Bæredygtig Business

København stopper ekstern kontrol af social dumping

Bæredygtig Business

Lederne investerer millionbeløb i socialøkonomisk virksomhed

Udvikling

Kronisk syge presser kommunekasserne

Bæredygtig Business

Funder plejecenter får ledige i job

Bæredygtig Business

/

Politik

Mere IT-sikkerhed giver Danmark erhvervsfordel